Andekæret 34, 5300 Kerteminde

Stor familievilla på lukket vænge centralt i Kerteminde

Velkommen til denne indbydende villa, der rummer masser af plads til den helt store familie!
Boligen er opført i 1974 og byder nemlig på hele 240 kvadratmeter, fordelt over to velindrettede plan. Med en grund på 850 kvadratmeter og en praktisk og central beliggenhed på et lukket vænge i Kerteminde, er dette hjem det perfekte valg for familier, der ønsker en harmonisk kombination af plads og nærhed til alle faciliteter.

Villaen byder på 6 velproportionerede værelser og to badeværelser, ét på hver etage - lige som man gerne vil have det, når man har et hus i flere plan.

Det åbne køkkenalrum, forbundet til stuen, danner hjertet i hjemmet og er ideelt til både afslapning og underholdning. Fra stuen fører døre ud til en vestvendt terrasse og haven, hvor man kan nyde solnedgangene og grillaftener og skabe uforglemmelige øjeblikke med familie og venner.

En særlig attraktion ved denne villa, er at du fra soveværelsets svalegang på 1. salen, faktisk kan nyde en betagende udsigt og solnedgang over fjorden, inden du går i seng. Samtidig kan du i de mørke vintermåneder, skabe absolut hygge, hvis du også tænder op i brændeovnen.

Ude i den velplejede have, som med sit hyggelige design og tilstedeværelsen af et drivhus, indbyder til udendørs aktiviteter og grønne fingre, kan ungerne løbe og lege frit. Haven er nem at lukke helt af, hvis man ønsker dette.

Til ejendommen hører også en praktisk carport og et par skure, der giver rigelig opbevaringsplads til både cykler, værktøj, fritidsudstyr osv.

Beliggenheden er perfekt for dem, der sætter pris på bekvemmeligheden ved at have alt inden for rækkevidde - fra skoler og indkøbsmuligheder til den charmerende bymidte og ikke mindst stranden.

Med masser af legepladser i området er dette hjem ideelt til børnefamilier, der søger en tryg og aktiv tilværelse. Hjemmet fremstår indflytningsklar med en pæn tilstandsrapport. Derfor kan du trygt flytte ind og bruge pengene på at gøre huset til dit eget, i stedet for vedligeholdelse og istandsættelse.

Book en fremvisning med det samme eller tilmeldt dig åbent hus, ved at klikke på linket.