Strandgade 14, 5300 Kerteminde

Charmerende byhus i topstand i hjertet af Kerteminde

Velkommen til Strandgade 14 - et enestående historisk byhus med en fantastisk beliggenhed i hjertet af Kerteminde. Med sin helt unikke beliggenhed er du kun få skridt fra byens hyggelige atmosfære, havnemiljøet, fantastisk natur og strand!

Byhuset er oprindeligt opført i 1682, men gennemgik en totalrenovering i 2019 og fremstår i dag i en perfekt kombination af historie, charme og modernitet. Her er den oprindelige sjæl og dens unikke detaljer bevaret, samtidig med at boligen er opdateret til moderne standarder. Boligarealet udgør 110 kvadratmeter fordelt på 2 etager med to værelser på 1. salen og ét badeværelse på hver etage. Derudover får du en praktisk og istandsat kælder, hvor du har plads til opbevaring og bryggers. 

Når du træder ind ad hoveddøren og går gennem den lille entré, mødes du af en gennemført lys og åben stue i forbindelse med det moderne køkkenalrum. Her er der skabt en funktionel og indbydende ramme for både madlavning og samvær, med masser af naturligt lys og en varm atmosfære. Køkkenet er midtpunkt mellem opholdsstue og spisestue og både skiller og forbinder de to stuer på en harmonisk facon. Fra spisestuen er der direkte udgang til en hyggelig gårdhave med en nyanlagt træterrasse, hvor der er rig mulighed for at nyde solen og samle venner og familie til gode hyggelige stunder. Stueetagen rummer desuden en lille kontorplads og så er der gulvvarme på hele etagen.

Fra stuen fører en trappe ned til en charmerende kælder på 21 kvadratmeter, der frigiver en masse boligplads. Kælderen giver mange anvendelsesmuligheder og kan eksempelvis bruges som opbevaringsrum, en vinkælder, vaskerum eller andre kreative løsninger, der passer til dine egne behov.

Trappen til 1. salen fremtoner husets historie med et loft der går til kip og det blotlagte gamle bindingsværk, som toner frem, hvilket er super charmerende. 

I gårdhaven er der et mindre skur til cykler mm. og der er rig mulighed for parkering på Strandvejen, eller for at leje en parkeringsplads tæt på.

Med sin centrale beliggenhed, charmerende atmosfære og moderne indretning er Strandgade 14 en bolig til dig der ønsker noget ekstraordinært lækkert. Book din fremvisning nu!