På en fredelig og naturskøn adresse i hyggelige Marslev finder du denne rummelige villa med plads til hele familien både inde og ude. Boligen er opført i 1963 og byder på 127 veludnyttede kvadratmeter samt en god og anvendelig kælder på 40 m². Her får du en sjælden kombination af solidt håndværk, moderne opdateringer og en helt særlig beliggenhed med udsigt over åbne marker og en lille bæk, der slynger sig i baghaven!
Huset rummer tre regulære værelser, der egner sig perfekt til både børnefamilien, parret eller dem, der har brug for kontor eller hobbyrum. I kælderen finder du yderligere et stort disponibelt rum, et vaskerum og et praktisk pulterrum ideelt til opbevaring og hverdagens gøremål.
Med til ejendommen hører også en garage med egen indgang, der giver ekstra komfort i hverdagen.
I 2021 fik huset nyt tag, hvilket bidrager positivt til både energiforbrug og vedligeholdelse.
Marslev fredelige omgivelser tæt på det hele
Marslev er en velfungerende landsby med et stærkt lokalsamfund, skole, daginstitutioner og gode fritidstilbud. På Bækskov bor du i rolige vænger, hvor du har kort afstand til både natur og byliv. Fra adressen er der kun ca. 15 minutters kørsel til Odense C og ca. 10 minutter til motorvejen - perfekt for pendleren, der vil hjem til roen efter en lang dag.
Området er i rivende udvikling, og med det kommende Novo Nordisk anlæg i Tietgenbyen, samt nye udstykninger på vej i området, forventes både vækst og øget efterspørgsel i nærområdet et oplagt sted at investere i fremtiden.
Alt i alt en skøn bolig med god plads, betagende udsigt og en beliggenhed, der både er tryg, praktisk og fuld af potentiale.