Velkommen til Oldager 6 en moderne og stilfuldt opdateret villa i naturskønne Munkebo. Her får I ikke bare en rummelig og gennemtænkt bolig på 154 m², men også en beliggenhed, der kombinerer fredelig natur med udsigt til den smukke fjord og kort afstand til byens faciliteter.
Ejendommen er opført i år 2000 og blev i 2019 gennemgribende moderniseret med fokus på kvalitet og æstetik. Der er blandt andet installeret nyt HTH køkken, renoverede badeværelser, sildebensparket med gulvvarme overalt, nye vinduer og akustikpaneler i den store stue, som med sit loft til kip danner et elegant og indbydende opholdsrum.
Boligen er indrettet med tre værelser og et kontor fordelt i to afdelinger, hvilket giver optimale rammer for både børnefamilien eller jer, der ønsker plads til hjemmekontor og gæster. Begge afdelinger har eget badeværelse, hvilket øger komforten og fleksibiliteten i hverdagen.
Det store køkken-alrum og stuen fungerer som husets naturlige samlingspunkt, hvor familie og gæster kan samles i skønne omgivelser. Herfra er der flere udgange til den sydvestvendte terrasse, hvor I kan nyde solen hele dagen og udsigten ned over det naturskønne område.
Grunden på 1.148 m² byder på gode muligheder for udeliv, og naturen starter lige udenfor døren. I nærområdet finder I blandt andet det flotte og historiske naturområde Munkebo Bakke, hvor man kan gå ture med udsigt over fjorden, landskabet og Munkebo-området et yndet sted for både familier og naturelskere.
Til august 2025 får boligen desuden fjernvarme, hvilket er en ekstra bonus både økonomisk og komfortmæssigt.
Her får I en sjældent udbudt ejendom, hvor alt er gennemført og klar til indflytning perfekt for jer, der drømmer om en moderne bolig i naturskønne omgivelser.